Visuel støtte i dagligdagen
Vi har efterhånden opbygget en kultur omkring vores børn hvor de får rigtig mange valgmuligheder. Selv helt små børn får rigtig mange valgmuligheder i løbet af en dag. Vi forventer de kan tage stilling vel viden at de ikke altid kender konsekvensen af deres valg. Både på det korte og lange løb.
"Vil du ha' Kylling eller pasta med kødsovs til aftensmad? Nej...? Vil du have burger så?".
"Skal mor eller far hente dig idag?"
"Kom nu, du skal slukke computeren og hjælpe med at lave mad. ...Det vil du ikke? Jamen hvad vil du så hjælpe med...? Hvad siger du? Ingenting....kom nu...hvad med det eller det...Nej? hvad så med det"
"Hvis du ikke vil lege med biler..hvad så med lego..? Det vil du heller ikk...? Du vil kun spille ipad??. Jamen du har spillet iPad nu i to timer...!!"
Dagligdagen har fart over feltet, lange skoledag, fritidsaktiviteter m.m og vi forventer mere af vores børn end hvad de aldersvarende kan håndtere. De er ofte på overarbejde og kæmper for at navigere rundt i deres hverdag.
"Husk vi du skal til fodbold idag og bagefter tager vi hjem til mormor for at spise. I morgen er der spejder og onsdag til svømning osv. osv." Det kan være med til at skabe kaos hos barnet, usikkerhed og er ressourcekrævende. En faktor som kan være med til at skabe konflikter i hjemmet.
Børn har brug for at voksne tager styringen og guider dem igennem deres børneliv. Vurdere om de aktiviteter er barnets behov. Dermed er det ikke sagt at de ikke skal have lov til at tage aktivt del i beslutninger men der er ting som bare ikke er til diskussion. Samtidig skal vi lyttet til det barnet, tage barnet alvorligt og vise forståelse ud fra barnets livsverden. Barnet skal have mulighed for indflydelse på eget liv og spejles i følelser og handlinger, for derigennem at få mulighed for at opbygge sin indre kerne. Hvordan skaber vi så de trygge rammer? Det gør vi igennem rutiner: tydelighed, genkendelighed og forudsigelighed. Tre keywords som går rigtig godt i spænd med hinanden og som man kan komme rigtig langt med. Genkendelige rammer og en forudsigelig hverdagsstruktur giver barnet muligheder for at udvikle personlighed og færdigheder i samspil med andre. Barnet får mulighed for at orientere sig i det genkendelige og opleve sig selv som handlende og til en vis grad selvregulerende. Den daglige struktur skal være til hjælp for, at barnet kan få styr på sine egne handlinger – gennem strukturen sættes barnets forsøg på at mestre egne livsbetingelser i centrum. Jeg vil her give eksempler på værktøjer som man kan gøre brug af i dagligdagen. Tydelighed: At være tydelig i kommunikationen med barnet og tal men barnet i børnehøjde. Ikke råbe eller skælde ud. Men giv et tydeligt svar, tydelig information. Det kan gøres mundtligt eller visuelt- Det visuelle støtter op om det kommunikerede. Genkendelighed: Noget der er identificerbart for barnet. Rutineskabende. Forudsigelighed: Det handler om at mindske uvished og giver tryghed omkring barnets daglige aktiviteter. I praksis: Grunden til dette blog-indlæg er at min ældste dreng på 6 år kom med et forslag på vej hjem fra skole. “far..kan vi ikke finde det der skema med billederne igen…?”
Det skal nævnes at mine to drenge lige er flyttet til en ny by. Den ældste er startet i en ny skole, den yngste er startet i en ny børnehave og alt er nyt. Drengene er 4 og 6 år og er dele børn. Jeg har tidligere brugt dagsskemaer som støttesystem til mine drenge når der har været større ændringer i deres liv. Eksempelvis da min nuværende kæreste flyttede ind for cirka 1,5 år siden..
Uroen omkring skiftet, tolker jeg som en dreng der fortæller at han har brug for overblik Dagsskemaet er med til at skabe forudsigelighed, tydelighed og genkendelighed. Frigive resourcer så de kan koncentrere sig om det sociale samspil i familien og for at kunne navigere i det kaos/forvirring der måtte opstå. Hele processen i at sammensætte dagsskemaet er en process som drengene deltager aktivt i. En fast morgenrutine. Der er faste aktiviteter på skemaet og der er aktiviteter hvor de er med til at vælge hvad dagsskemaet skal indholde.
Det er ofte samme tidspunkter af dagen hvor de faste aktiviteter ligger. I de aktiviteter hvor de aktivt er involveret, får de oftest to valg muligheder.
Man kender sine børn og har en god ide om hvad de ønsker og derfor er det ofte nemt at imødekomme deres ønsker. Eksempelvis om de vil spille iPad eller lege med lego.
De har også en fast dag hvor de kan være med til at vælge aftensmaden hvor de også deltager aktivt i madlavningen. D.v.s at vi planlægger dagen sammen og samtidig gennemgår vi dagen både auditivt og visuelt hvilket skaber et overblik og mulighed for at orientere sig i deres dagligdag.
De indarbejder nogle faste rutiner da der er forudbestemte aktiviteter. Samtidig får de mulighed for at have indflydelse på deres eget liv og afmontere mange af de unødvendige valg de får i løbet af en dag. En anden form for støttesystem kan se sådan ud: Drengene brugte megen energi på at finde ud af hvor mange dage de skulle tilbringe hos os. Det endte med et system, hvor de hver især skiftes til at sætte en stjerne på når de har sovet. Det eliminerede den energi de brugte på at være usikker omkring deres skift.
Et andet værktøj jeg bruger er en timer på ipad. Den fast installerede ur app er et udmærket værktøj. Der findes også mange apps både til android og ipad som kan bruges. Jeg bruger bl.a værktøjet, når de skal skifte fra en aktivitet til en anden. Jeg giver dem en advisering mundtligt og stiller et ur hvor de kan se det. Det kan også bruges i deres leg. Hvis de har et stykke legetøj begge drenge vil lege med. De skiftes til at bruge legetøjet ved at stille et ur.
Den ældste er selv begyndt at tage initiativ til dette værktøj hvor han selv finder sin iPad og stiller et ur. De er begge med på denne strategi. De undgår konflikter indbyrdes, lære at dele og at vente på tur.
En anden situation er eksempelvis “børste tænder” seancen. Kravet er at de selv skal børste tænder før man kan få hjælp til at få børstet efter. En tredje seance kan være en stillet opgave, hvor de er opgivende fra start. Jeg stiller et krav om at de selv skal prøve at løse opgaven. Uret bliver sat på eksempelvis to minutter. Nu uret ringer kan de få hjælp hvis nødvendigt. De får øvet sig i det der er svært og hvis opgaven lykkes, får de følelsen af succes og at de faktisk kan. Samtidig fylder jeg op med masser af ros, nærvær og anerkendendelse.
Det er ikke kun børn med diagnoser, som autisme, ADHD eller lign. der har brug for de tre keywords med visuel understøttelse.
Jeg vil mene at man næsten kan bruge det hos alle børn i alle aldre. Igennem struktur kan det give et overblik i hverdagen. Visuel guidning giver det en tydeliger kommunikation end det talte ord. Det talte ord har tendens til at forsvinde i det øjeblik, det er sagt. Billeder og symboler kan derfor være med til at holde den røde tråd og hjælpe til at huske hvad man skal og hvad man er igang med.
De nævnte værktøjer kan være med til at minimere konflikter i hjemmet og stress reducere. Det er dog ingen garantier. Tænk kreativit og find ud af hvad der virker på barnet. Alle børn er forskellige og har forskellige behov/kompetencer.
Der er mange forskellige steder man kan finde pictogrammer gratis. Jeg har samlet over 100 pictogrammer her på siden samt billeder af forslag til hvordan man kan sammensætte et skema. Se "støttesystemer".
Her har jeg fundet nogle brugbar links til at udvikle visuel støtte.
1. Hvor du kan printe direkte online. Super nemt.
2. Picto Selector er et program som kan downloades fra nettet.
Et super lille program som er gratis og indeholder mange pictogrammer.
3. Leve med ADHD har lavet et online skema dog med begrænset pictogrammer og efter min mening lidt for småt. Men kan sagtens bruges og vil helt sikkert virke i forhold til et dagsskema
